CampingMutter

CampingMutter

En Campingmutters bekendelser..

Hverdagen som lejrchef på godt og ondt, skørt og skævt og travlt. Men mest af alt rigtigt sjovt. Oplevelser er fra vores campingplads Kyst Camping Bogense

Ps. Alt hvad der virkelig findes er Kærlighed og Pandekager...

Det lysner dag for dag

Dagens dont / Dagens stuntPosted by Heidi Seide Mon, January 26, 2015 12:27:12

Hvert år, et sted mellem jul og nytår, sker der noget fantastisk på min computer, som er nået at blive lige lidt vel-støvet af decembers stilstand. Det pibler. Måske kender du lyden? "Diiing - You´ve got mail" Det er online bookinger, det er forespørgsler, det er stamkunder som booker "deres" plads, det er nye kunder som vil komme forbi og kigge på pladser.

Det er som den dag, du pludselig opdager du ikke behøver at tage jakke på i dag. Det er lunere end i går. Hvert år er det en glædelig dag. En særlig dag.

Noget koldt er byttet ud med noget lunere. Som spegepølsen der passerer forbi til julefrokosten, for at få fat i de lune frikadeller.

NU er det frikadelletid uden jakker på Kyst Camping!.

Det lune, lyse pibler ind, op, rundt omkring. Vi glædes hver morgen over den skønne tid vi nu går i møde. Vi glædes over mails, bookninger, hilsner og det første skud på træerne i indkørslen.


Rigtig glædelig januar!




Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.